Sådan genoptræner du

I en genoptræningsperiode skal du helst træne din bækkenbund dagligt og gerne 2-3 gange om dagen (fx morgen, middag og aften).

Testen af din bækkenbundsmusklers knibefunktion vil hjælpe dig til at målrette din træning.

Jeg hjælper dig med at finde ud af:

  • Hvordan sikrer du dig, at du kniber korrekt?
  • Hvor lang tid skal du holde knibet?
  • Hvor mange knib skal du lave i hvert træningspas?
  • I hvilke udgangsstillinger skal du træne (liggende, siddende, stående, gående)?
  • Hvordan skal du træne for at stabilisere dit muskelkorset omkring hoften?

Sundhedsstyrelsens Kliniske retningslinjer på området anbefaler dig at genoptræne i minimum 3 måneder og derefter fortsætte med vedligeholdende træning.